Af: Lisbeth Rothman

Hvad er det vigtigste, for at komme i gang med din kunst?

Om du er nybegynder eller garvet ud i din kunst – eller blot overvejer at forsøge dig udi et eller andet kreativt, – er der ofte en udfordring eller to, der presser sig på, for at kunne udleve den passion, du brænder for og som du næsten ikke kan være i dig selv med, hvis du ikke har mulighed for at udøve den.

 

Overordnet set så er ‘penge’ jo næsten altid et ‘benspænd’ og kan få dig til at ligge søvnløs om natten, men i dag har jeg nu tænkt mig at se bort fra denne irriterende og evigt tilbagevendende mangelvare og kigge lidt på de virkelige ‘benspænd’, for at komme i gang med din kunst. Benspænd som vi selv skaber … i vores hoved forstås.

 

Det er altså ikke hverken en materiale- eller galleriliste, du får her … det er en lille historie fra det virkelige liv – mit liv. En historie som har bidraget som øjenåbner til vigtig selverkendelse i forhold til mit eget kunstneriske virke og som jeg håber at huske på, så jeg IKKE havner i samme situation igen.

 

En flytning

 

Jeg er lige flyttet. Fra en by til en anden by. Fra et nyere hus til et ældre hus. Fra 18 m2 dejlige malefaciliteter til … ingen …

Det nye hus er udvalgt med omhu. Der skulle være eller kunne etableres et lokale, hvor jeg kan fordybe mig i min kunst. Plus alle de andre prioriteringer der også følger med, når man er en familie med hjemmeboende børn. Så derfor er ‘mit’ lokale ikke det, der kommer i første række. F.eks. er et køkken vigtigt at få til at fungere som husets omdrejningspunkt. Og jo, – man kan godt lave mad i bryggerset på en kogeplade eller i miniovn eller på grillen/over bål, – du vælger selv, hvad der fungerer bedst, – men nej, – efter et par måneder på den måde så glæder vi os til det nye køkken. ?

 

At male er for mig ikke kun en ’indre stemme’ eller følelser der skal udtrykkes på lærred. Min kunst er også et vigtigt redskab til forebyggelse af stress. Når jeg maler, lukkes alt andet ude – jeg får indre ro, jeg bliver genopladet og får ny energi og bliver klar i hovedet. Også selvom det kun er 10 minutter, eller den tid det tager, impulsivt at slå fire kulstreger på et igangværende maleri.

 

Og hvad gør man så? I et hus hvor hver eneste kvadratcentimeter er pakket med flyttekasser, værktøj og køkkenelementer? Hvor beboerne kæmper lidt for at finde en hverdagsrytme med madlavning, arbejde og renovering og næsten hopper over flyttekasser og hinanden? Og man har næsten desperat brug for at male, – for at finde ro i al uroen?

 

Faldt i fælden

 

I stedet for at handle, gik jeg i baglås. Jeg lod mig styre af, ikke at have noget oplagt fysisk sted at være med mine lærreder og pensler; mine staffelier, flere meter reoler til maling og papir og vægplads til at hænge værkerne op på.

For man kan jo ikke male, når man ikke har de perfekte fysiske rammer til det …

 

Jeg faldt i nøjagtig samme fælde, som så mange andre før mig – og det sker sikkert også for dig før eller siden …

Vi er jo kun mennesker – mennesker med liv og passion – og fælden er, at vi nogle gange ubevidst nedprioriterer passionen, for at tilpasse os omverdenens krav til os. – Vi vælger fra fordi vi er pressede og ikke kan mærke, hvad der er godt for os.

Når vi nedprioriterer, opfinder vi benspænd for at forklare overfor os selv, hvorfor vi ikke kan udøve vores kunst, eller hvad det nu er, vi brænder for.

 

I mit tilfælde blev benspændet ’de fysiske rammer’.

 

 ’Vil du det nok?’

 

– minder Anne os om (Anne Juul Christophersen, medstifter af Kunstskolen & Kunstnerfællesskabet Annes Atelier) i hendes blogindlæg her – og det er jo i virkeligheden dét, det handler om – og dermed også svaret på mit indledende spørgsmål: VILJE!

 

’Hvor der er vilje, er der vej’… ’Nød lærer nøgen kvinde at spinde’ … og der er sikkert andre velmente ordsprog og citater, der dækker over problematikken og som gavmildt smides i hovedet på ’os’ sagesløse, der engang imellem ’glemmer’ vores passion.

Og jeg hader det… fordi det er sandt … og minder mig om min utilstrækkelighed og at jeg ikke altid er den ’Power Woman’, som jeg gerne vil være ?

 

Heldigvis har jeg nogle gode mennesker omkring mig, som på hver deres måde har bidraget til, at jeg rimelig hurtigt fandt ud af labyrinten, som jeg havde forvildet mig ind i; i form af helt lavpraktiske indretningstips fra andre kunstnere. – Det kan man nemlig også få via Annes Atelier … samt min familie, som udmærket ved, hvordan jeg har det, når jeg ikke har malet i nogle dage. ?

Jeg begyndte igen at tænke rationelt. Og selvfølgelig kan man da male, selvom man ikke har specielle fysiske rammer til det!

 

Alt hvad der skal til er oprydning, en væg, to søm og en hammer!

 

Jeg er nu i fuld gang med at male igen. I et lille hjørne af stuen. Lærrederne hænger jeg op på to søm på væggen og alt andet står i kasser på gulvet.

De fysiske rammer er ikke ideelle på længere sigt, men det er heller ikke det, der er pointen. Pointen er:

 

VIL du male eller ej????

 

Næsten alt kan lade sig gøre, hvis man VIL det … så se DU bare at komme i gang!