Af: Anne Juul Christophersen
Den 1. marts 2025

 

Når du siger, at du drømmer om det

- mener du det så,

-  eller gælder det reelt kun, hvis det kommer af sig selv?

 

Mange af os går rundt med en længsel.

En følelse af, at vi gerne vil mere med vores kunst.

Male mere.

Blive dygtigere.

Udstille.

Vise verden, hvad vi kan.

 

Men spørgsmålet er:

Drømmer du nok om det, til at du gider noget ved det?

 – eller er det egentlig bare selve drømmen, der føles behagelig?

Det er let at ønske sig et kreativt liv.

At forestille sig et atelier, hvor inspirationen flyder frit.

At tænke, at en dag, så sker det.

 

Men

hvis den dag skulle være i dag, hvad ville du så gøre anderledes?

Hvad ville du tage fat i?

Hvilket skridt ville du tage?

 

For forskellen mellem

at drømme

og

at opnå drømmen,

ligger i handlingen.

I din handling.

 

Mange bliver fanget i tanken om, hvad de kunne gøre, uden at tage det første lille skridt.

Men sandheden er, at ingen af os bliver bedre kunstnere af at tænke på at male.

Ingen får en udstilling ved at ønske sig én.

Ingen udvikler deres udtryk ved at vente på den rette følelse.

Ingen opnår noget ved at vente og udsætte ..til der er bedre tid, til der er flere penge, til weekenden, til sommerferien, til…

Kunsten

– det liv, du længes efter –

begynder i det øjeblik, du beslutter dig for at handle.

Når du lader længslen drive dig fremad i stedet for at svømme rundt i drømmen.

Så spørg dig selv:

Er det virkelig dit kald, eller er det blot en tanke, du kan lide at hygge dig med?

 

Hvis svaret er, at du vil det!

– At det føles som en nødvendighed, ikke en mulighed,

– så er der kun én ting at gøre:

Begynd.

Tag det første skridt.

Stil dig selv foran lærredet.

Find papiret frem.

Sæt en deadline.

Din handling er processen – og processen er en vigtig del af drømmen,

for kun gennem handling og proces bliver drømmen til virkelighed.

Vi kan stille vores vejledning, undervisning og sparring til din rådighed,

men du er den eneste, der kan tage det første skridt.

Du er den eneste, der kan starte din proces.

Du er den eneste, der kan få din drøm, til at gå i opfyldelse.

Spørgsmålet er bare, om du drømmer nok om det, til at du vil gøre en aktiv indsats for det.

Vil du det?

Hvad venter du så på?


Klik her og læs flere blogindlæg fra Kunstskolen Annes Atelier.


Du kan søge optagelse i Kunstskolen og Kunstnerfællesskabet Annes Atelier: