Af: Anne Juul Christophersen

”Jeg synes, farverne i dine værker er alt for kedelige.”

SMASK

Lige i ansigtet.

En hurtig kommentar om dine malerier.
Fra en tilfældig.

Og det siger ”smask,” – for du kunne ligeså godt have fået en lussing.

Egentlig ville du bare vise dine værker frem, fordi du selv var ret godt tilfreds med dem.

Men der var altså lige én, som syntes, at farverne var for kedelige…

Og så er det, usikkerheden kommer væltende.

Tankerne begynder at køre…

”Jaaa, de er måske lidt kedelige…”, tænker du tøvende. ”Der er nok noget om snakken… Jeg må gøre noget ved det… Farverne må da ikke være for kedelige… Det går ikke… Øv, jeg var ellers lige så glad for malerierne…”

Tankerne kører lettere panisk på max. hastighed.

Og så begynder du at lave dine malerier om – i et desperat forsøg på at gøre farverne mindre kedelige, helt modsat det, du som udgangspunkt selv var interesseret i at skabe.

 

Det er selvfølgelig helt fint, hvis du i forvejen selv syntes, at dit farvevalg var for kedeligt. Hvis du havde delt dine malerier og skrevet ”Jeg kunne virkelig godt tænke mig at få gjort noget ved de kedelige farver, – hvordan gør jeg det?”

MEN

Det var jo ikke sådan, det var…

Hvis du var glad for dine malerier, som de var, - inden der var én, der sagde, at vedkommende mente at farverne var kedelige, - så er det jo altså 100 % dig selv, der bestemmer, om malerierne er færdige og som de skal være.

Selvfølgelig er det fint at lytte til feedback og gode råd, - men det er enormt vigtigt, at du som kunstner også holder fast i dét, du selv vil - og det, du selv kan lide.

Der er rigtig stor forskel på uopfordret kritik – og på konstruktiv feedback, som man selv beder om, for at opnå det, man selv ønsker i sine værker.

Jeg har igennem mit liv som billedkunstner fået MANGE "gode" råd. Jeg har fået at vide, at jeg ALDRIG skulle male børn - eller dyr – puha, - det ville aldrig gå - og mine farver skulle være mere pang osv. osv. osv.

Hvis vi lytter til alle de råd og bemærkninger, der falder rundt omkring os, sidder vi til sidst med hele verden på vores skuldre, når vi skaber vores kunst. Og det er absolut ikke nogen god idé. For ligegyldigt hvad vi gør i den situation, kan vi alligevel ikke stille alle tilfredse - og slet ikke os selv.

Der er også meget stor forskel på at spørge "Hvad synes du om mit værk?" - og så på at bede om konkret feedback på noget bestemt i værket, for at opnå det, man ønsker. Det er lige præcis også derfor, at vi her i kunstskolen:

1. Altid opfordrer alle der beder om feedback til at være konkrete i deres spørgsmål. Det er ikke nok at skrive "jeg vil gerne have feedback" eller ”hvad synes I om værket” - for ingen kan vide, hvad der så egentligt ønskes feedback på og det kan meget nemt resultere i de samme frustrationer, som dem man står tilbage med efter uopfordret kritik. (Vi har skrevet meget mere om det inde i rummet ”feedback” i vores sparringsforum i kunstskolen).
2. Vi har oprettet et andet rum her i vores sparringsforum, der hedder "Jeg er glad for mit værk", - hvor det er muligt at lægge et værk op, som man bare er glad for og ikke ønsker hverken feedback på, gode råd eller at folk skal begynde at sige: "jeg synes..."

På den måde kan vi inde i kunstskolen altid opnå god og konstruktiv feedback på lige præcis det, vi har brug for, for at komme videre med det, vi selv ønsker og vi har mulighed for at vise de ting frem, som vi er glade og stolte af. Det kan vi ret godt lide ♥ - og det fungerer optimalt.

Så en opfordring til dig og alle andre: Mærk efter, hvad DU ønsker - og skab værker ud fra det kriterie.

Kærlig hilsen Anne