Af: Anne Juul Christophersen

”Sidder du virkelig ned og maler?”

Sådan skrev en ældre dame, der for mange år siden havde gået på kunstakademiet, til mig i en kommentar til et foto på facebook, hvor man kunne se, at jeg sad ned foran staffeliet.

(Det der med at hun havde gået på kunstakademiet var en oplysning, hun i øvrigt sjældent glemte at afslutte sine kommentarer til mig med.)

Tonen var – selvom det var på skrift – en 100 % klar blanding af bestyrtelse og hån.

Der skal ikke meget til, for at man kommer til at føle sig forkert her i verden.

Især når man på sin vej gennem livet støder på personer som damen her, som systematisk forholdte sig meget kritisk til alt, jeg gjorde.

Personer der mener, at de har patent på sandheden.

Personer der oser langt væk af uforløst potentiale - og i den sammenhæng i hvert fald ikke under nogen som helst andre noget godt.

Jeg svarede selvfølgelig pænt og høfligt på damens forespørgsel.

(Og følte mig lidt forkert).

De kritiske og hånlige kommentarer fortsatte, og efter en tid orkede jeg ikke mere af damens negative os.

Og så er det heldigvis sådan, at der findes sådan en smart ”blokér”-knap på facebook.

Sidenhen fandt jeg ud af, at hun havde sendt et brev til et galleri, jeg dengang var på vej ind i, hvori hun direkte skrev, at hun ikke kunne begribe, at galleriet ville samarbejde med sådan en ”ulærd” som mig, – når de kunne få sådan en som hende.

Det er jo bare helt igennem trist.

Og det er lige det, der sker, når man hopper ned i den gryde, der hedder ”alle andre har det nemmere end mig”.

Tilsat krydderiet ”jantelov”.

Når man møder den slags mennesker, er det efter min mening altid en rigtig god ide at sige fra og
være hurtig på ”blokér-aftrækker-fingeren”, hvis det er muligt.

Du behøver ikke at bruge kræfter på at diskutere, undskylde eller forsøge at forklare dig.

Vask dem ud af dit system med det samme.

For ligegyldigt hvad, vil de, selvom du kan smågrine af dem, – nemt kunne komme til at så et frø af usikkerhed.

Og usikkerhed hjælper dig ingen vegne. Tværtimod.

Kærlig hilsen
Anne
 

Ps. 
Jeg kan i øvrigt lige nævne at:

JA, jeg sidder ned og maler.

JA, jeg står op og maler.

JA, jeg sidder på hug og maler.

JA, jeg ligger ned og maler.

JA, jeg ville stå på hovedet og male, hvis jeg følte, det gav mening…

Pps. 

Inde i Kunstskolen Annes Atelier har vi faktisk et helt tema, der handler om, hvordan man tager imod og tackler kritik.

”At være sårbar som kunstner” hedder temaet og er du medlem af kunstskolen, kan du gå direkte til temaet ved at klikke her.