Af: Anne Juul Christophersen

”Så meget gult må man da ikke bruge i et billede!”.

For cirka 18 år siden var jeg i nogle ganske få måneder med i et lille kunstner-ejet galleri.

Jeg havde ikke udstillet mange steder før. – En enkelt censureret udstilling og en lille udstilling i en café var det blevet til.

Og nu var jeg altså med i det lille galleri.

Og mine malerier hang på væggen.

En dag, hvor det var min tur til at passe galleriet i åbningstiden, kom en dame ind.

Hun kiggede sig omkring.

Og pegede så på et af mine malerier og udbrød:

”Så meget gult må man da ikke bruge i et billede!”.

Jeg kan faktisk ikke huske, hvad jeg svarede, men jeg er ret sikker på, at det nok kun blev til lidt mumlen – og helt sikkert ikke nogen indrømmelse af, at ”det alt for gule” i maleriet, hun pegede på, var kommet ud af mine pensler.

Selvom det er cirka 18 år siden, kommentaren faldt, står scenariet stadigt lysende klart for mig. For det var noget, jeg tog med mig i lang tid, når jeg malede.

”Uh, nu skal jeg passe på med den gule” – tanken, lå i baghovedet.

Og hvor er det dumt.

Og spild.

Og ærgerligt.

At man som kunstner på nogen mulig måde kan tro på, at man er begrænset af noget som helst.

Selvfølgelig skal man ikke lade sig begrænse af mængden af gult, man bruger i sine malerier.

Eller

Noget

Som

Helst

Andet

!

 

Jo, selvfølgelig er der en hel masse teknikker og virkemidler i dine værker, du skal mestre.

Men

Vigtigst af alt:

Du skal turde være dig selv og gøre med dine værker, præcis som det er rigtigt for DIG
og ikke mindst indse, at du må meget mere, end du går rundt og tror.

Og det kan være ganske svært og kræve meget mod, men jeg lover dig, at du ikke vil fortryde det – for det er først, når du arbejder frit, at du kan skabe stor kunst.