Juli måneds kunstner i

Kunstskolen Annes Atelier:

Karina Thomas

Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.

Mit navn er Karina Thomas, og jeg er kunstner fordi, Ja, fordi jeg bare slet ikke kan lade være. Det kan jo hurtigt lyde som lidt af en kliché, og er nok også bare sådan, de fleste kunstnere har det. Men ikke desto mindre, er det sådan, det er. Jeg kan faktisk tit undres over, hvad det er, der driver mig? Hvorfor blive ved med at male nyt, når det indimellem virker som om, at verden i forvejen overstrømmes af ny spændende kunst hele tiden – ja, fordi der altid lige er et værk til indeni, der gerne vil ud. Et værk til, der nok lige bliver en tand bedre end det forrige. Et værk til, der i endnu højere grad udtrykker de tanker og følelser, der trænger sig på. Og så den der følelse, der opstår, når et værk er færdigt, og efter et stykke tid har sluppet mig.

Når det er kommet på afstand, og jeg bliver i stand til se det med åbne øjne. Så kan jeg blive forundret og stolt. Forundret og stolt over, at jeg har skabt det lille mesterværk! – Hvor kom det fra? – OK sandt nok – det er måske ikke et nyt Mona Lisa – men alligevel – et værk, som berører mig selv og den lille verden omkring mig. Og så er det, at det næste maleri trænger sig på. Et værk til der vil ud og berige verden.

Jeg har været kunstner siden jeg slap kontrollen og behovet for at opnå et bestemt resultat. Som barn var jeg kreativ, men fandt aldrig rigtig glæden ved at tegne og male. Jeg husker, at jeg målte mig med mine dygtige veninder, og var flov over ikke at kunne tegne som dem. I dag kan jeg se, at de få tegninger jeg har tilbage fra dengang, faktisk ikke var så ringe endda. Men det så jeg ikke dengang og jeg stoppede som mange andre helt med at tegne og male omkring 9-10 års alderen. Så hvad gjorde, at jeg kom i gang igen? – Jo, da min datter, var omkring 7-8 år opfordrede hendes klasselærer os til, at melde hende til noget kreativt i fritiden, fremfor sport, som hun absolut ikke havde interesse for. Hun var en genert pige, og ville kun afsted, hvis jeg kom med. Så vi fandt et sted med hyggehold for både voksne og børn. De første gange husker jeg, at jeg bare sad og stirrede på papiret med en blyant i den ene hånd og håbløsheden fastklemt i den anden. Hvad lavede jeg her? Men snakken gik, og vi hyggede os, og pludselig opdagede jeg, at hånd og blyant levede deres eget liv, fuldstændig upåvirkede af, at hjernen forsøgte at fortælle dem, at de ikke kunne. På det tidspunkt slap jeg kontrollen og tanken om, at skulle nå frem til noget bestemt. Og jeg lovede mig selv, at jeg skulle holde op med at sammenligne mig med de andre. Jeg lod tegninger og malerier udvikle sig, som de bedst kunne og jeg kom i flow.

En typisk dag, hvor jeg arbejder med min kunst foregår sådan:

… Ja, det ved jeg faktisk ikke, om jeg kan sige, at der er – en typisk dag. Kunsten fletter sig ind i alle mine dage på den ene eller den anden måde. Inspiration, motiver, farver – de er alle steder omkring os. Ansigter – mennesker, jeg har kendt igennem mange år – pludselig SER jeg dem på en anden måde. Vinkler, skygger, størrelsesforhold, farver – hold nu op, hvor er der mange farver i et menneskes ansigt! – Men de dage jeg maler, sådan for alvor maler, starter typisk med, at jeg gør klar i mit hjørne af garagen. Der sættes lidt god musik på, tændes stearinlys og olieovn for at få lidt varme og hygge. Der skal være hyggeligt. Hvis ikke det allerede er gjort, spænder jeg et nyt frisk lærred op, og imens overvejer jeg, hvilket motiv der skal arbejdes med den dag. Hvad trænger sig på? Jeg arbejder mest ud fra fotos af mennesker. Fotos jeg har gemt, fordi de indeholder en stemning eller en følelse, som taler til mig. Motivet fortolker jeg frit på lærredet.

Når motivet er valgt, starter jeg op med at tegne op på lærredet. Denne del af processen er rimelig kontrolleret og styret. Men derefter forsøger jeg at slippe kontrollen fuldstændig. Maling og pensler får lov at danse. Processen kan være lang og kringlet, og ofte kommer jeg hele følelsesregistret igennem, før maleriet lander, som det skal. Og altid med rigtig mange lag maling til følge. Den sidste del af processen bliver igen styret. Hvor skal der skygger ind? hvor skal der højlys? Er der balance, eller skal noget justeres?

Det bedste jeg ved er, når jeg virkelig kommer i flow. Når det lykkes helt at slå hovedet fra, og maling og pensler samarbejder.

Det værste jeg ved er, når jeg kommer til at kæmpe for meget med et maleri. Det sker typisk, når jeg er for fokuseret på at nå et bestemt resultat. Når jeg fra starten tror, jeg ved, hvor maleriet skal hen. Så bliver det en kamp mellem hjerne og lærred – og den kamp er ikke altid sjov at være en del af. ?

Jeg bliver allermest inspireret af….

de mange nutidige kunstnere. Dygtige kunstnere fra hele verden, der publicerer deres værker på de sociale medier. Det er her jeg finder min inspiration. Jeg har en lang række spændende kunstnere, som jeg følger, og listen vokser for hver dag, der går. Så, – at sige, at jeg er allermest inspireret af nogle enkle kunstnere eller kunstretninger, det vil være forkert.

Om 5 år vil du kunne opleve mine værker rundt omkring i private hjem, virksomheder og gallerier. Jeg drømmer om, at kunne skabe en hverdag, hvor kunsten er det bærende element.

For mig er god kunst alt, hvad der får mig til at stoppe op og kigge en ekstra gang. Noget der taler til mig, skaber følelser – positive såvel som negative – skaber nysgerrighed og lyst til fordybelse. Og så elsker jeg, når man ved første øjekast kan se, hvem kunstneren er. Når kunstneren har fundet ind til sit helt specielle udtryk og formår at få det ud i forskelligartede værker.

Det bedste ved Kunstskolen Anne Atelier er for mig, at man altid kan få svar på spørgsmål eller inspiration, enten via noget af alt det materiale, der allerede ligger til rådighed, eller via netværket med de øvrige medlemmer. Der er et fællesskab, og man føler sig aldrig alene.

Det bedste råd jeg har til andre kunstnere er at forfølge deres eget flow. Skab netværk med andre kunstnere. Sug til dig og giv ud. Nyd det og vær stolt over, at du kan udfolde dig kreativt og kunstnerisk. Tro på det og dyrk det.

Du kan følge Karina Thomas på hendes hjemmeside og på facebook.

Du er også velkommen i Kunstskolen Annes Atelier: