Af: Anne Juul Christophersen

”- Men hvorfor synes du egentlig, at du kan være bekendt at bruge så meget tid og så mange penge på at male..?”

- Sådan spurgte et ret nærtstående familiemedlem mig ved en familiekomsammen for ca. 24 år siden.

På det tidspunkt i mit liv var jeg i fuld gang med at tage læreruddannelsen, havde små børn og sneg mig ud i vores gamle havestue, for at male lidt indimellem bleer, studier, rengøring, opvask og indkøb.

Jeg kan huske, at jeg blev fuldstændig mundlam.

Og jeg som troede, at omverdenen syntes at det var spændende og interessant at følge med i, at jeg (når der var tid), søgte indad og arbejdede kreativt og kunstnerisk med at udtrykke alt det, jeg indeholdt.

Dér havde jeg gået rundt og troet, at det, at jeg malede lidt ind i mellem, gav omverdenen det indtryk, at jeg havde drømme

Store drømme.
Om engang
- måske -
at komme til at leve af min kunst.
Måske bare komme til at vise mine malerier frem.
Måske i gallerier.
Måske på kunstmuseer.
Drømmene var store og mange,
- men gemt godt væk inden i mig selv.

Og så, ved den her familiekomsammen, fik jeg med en enkelt sætning stukket godt og grundigt hul i hele min kunstner-drømme-ballon.

Mens jeg sad der og mest af alt nok lignede en fisk, der kigger ud gennem glasset i et akvarium, kunne jeg for mit indre øje se den der ballon fyldt med drømme, suse rundt i rummet – småhylende, indtil al luften var sivet ud.

Jeg kan faktisk ikke huske, hvad jeg svarede, eller om jeg overhovedet sagde noget som helst…

MEN
- Ih, hvor kunne jeg godt tænke mig at sætte det samme familiemedlem foran mig i dag og så svare på det samme spørgsmål, men jeg er nu ret overbevist om, at vedkommende i dag vil benægte, nogensinde at have spurgt mig om det…

Og nu sidder du måske og tænker: ”hvorfor deler Anne den oplevelse med mig?”

Det gør jeg, fordi den her følelse af, at omverdenen slet, slet ikke forstår den proces, du går igennem, når du gerne vil være kunstner og arbejde kunstnerisk, er noget næsten alle oplever undervejs imod drømmene.

Følelsen af at være alene.

Følelsen af, ikke rigtigt at høre til nogen steder.

Følelsen af afvisning.

Og ned i den gryde kommer også meget hurtigt angsten for at være utilstrækkelig og en følelse af, næsten at være flov over, at man står der og ”vil noget mere”. – Over at man står der og ”drømmer”, imens man tillader sig at bruge familiens surt tjente penge på lærred, maling og pensler…

Det er (undskyld mit franske):

p****hamrende hårdt.

- Og det er lige præcis derfor, Jesper og jeg har valgt at starte Kunstskolen Annes Atelier.

Se her, hvordan medlemmerne oplever kunstskolen:

”Du er ikke alene”, sang Sebastian engang.

Det er man heller ikke i Kunstskolen Annes Atelier. Der kan man finde inspiration og teknikker, gode interviews, som er meget inspirerende.

At få præcis, skarp men også venlig feedback betyder meget, for det er nogle gange ensomt at være kunstner.”
- Iben Bjerre

 

 

 

”Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig alle de nye venner, jeg har fået i de 2 år, jeg har været medlem.

Og at Anne og Jesper altid er der for os, der vil noget med kunsten!

At blive skubbet blidt afsted i den rigtige retning.”
- Jette Jørgensen

 

 

 

 

”Det bedste er, at kunne se, at der er andre derude, der har det ligesom jeg og er i samme situation kunstnerisk.

Ikke at være alene og vide, at der er nogen at spørge, hvis man bliver i tvivl.

Efter at jeg er blevet medlem af Kunstskolen Annes Atelier, har jeg virkeligt rykket mig kunstnerisk og også personligt. Det har virkeligt hjulpet mig til at finde mit udtryk og givet mig blod på tanden til at ville meget meget mere.
- Anne Katrine Sørensen

 

 

 

 

”Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig, at den holder min daglige ”kunstgryde” i kog. Hvad gør det, at man bor i udkantsdanmark, når man er medlem af et super godt og inspirerende online-kunstnerfællesskab, som holder en opdateret på, hvad der rør sig.

Alle kan være med – uanset kunstnerisk niveau.

Og jeg tror godt, at jeg på vegne af alle medlemmer kan sige, at vi alle nyder godt af den positive, åbne, ærlige og ganske usnobbede ånd, som hersker i Kunstskolen Annes Atelier.”
- Gitte Degnemark

Artist talk på Brandts 13

 

I gang med et stort maleri