Af: Anne Juul Christophersen

Gæt:

Hvad er den største fejl, amatøren begår, som adskiller ham/hende fra den professionelle kunstner - (udover at vente utålmodigt på inspiration)?

Okay – du får 3 valgmuligheder. Er det:

a) At du ved, at dine værker ikke sælger sig selv – og derfor er du gået all in på markedsføring. Du har både facebook-side og instagram-profil, hvor du ihærdigt og så tit som muligt viser dine værker frem og skriver, hvad du arbejder med og hvilke udstillinger, du har gang i?

(Nej, det er absolut ikke en fejl, at du som kunstner er opmærksom på at markedsføre din kunst. Ja, ordet ”markedsføring” har været fy-føj i kunstnerkredse gennem tiden, men det er ved at ændre sig nu og alle professionelle kunstnere er klar over, at det er nødvendigt).

 

b) At du maler det samme hver eneste gang. Eller måske ikke præcis det samme, men du elsker at lave fx landskaber – og det er derfor udelukkende landskaber, du maler?

(Nope, det er så afgjort heller ikke en fejl, at du har fundet frem til dit eget unikke kunstneriske univers. Du kan altid genkende en professionel kunstners værker. Ja, de kan eksperimentere, – men de har deres eget helt personlige univers).

 

c) At du har en rigtig kunstnersjæl. Du ved, det handler om at være i nuet og flyde med strømmen. Du tager ikke den ”virkelige verdens” krav så tungt. Det, du ikke når i dag, når du i morgen. Det er nemlig ikke nødvendigt med al den struktur?

(Ak og ve – det er præcis her, vi har fejlen. For at være professionel kunstner kræver i dén grad struktur og evnen til at organisere sin dagligdag og planer for fremtiden).

Alt for mange tror, (sat lidt på spidsen) at det, at være professionel kunstner, er det samme som at leve et hippie-agtigt boheme-liv, hvor man står op om morgenen (eller op ad formiddagen), maler når lysten kommer over en, nipper lidt rødvin ind i mellem, er i nuet og lader livets gave strømme gennem kroppen og penslerne.

Det er en stor og udbredt misforståelse.

  

For prøv at forestille dig det her:

Du har lyst til at køre en tur.

Faktisk vil du egentlig gerne et bestemt sted hen. 
Eller du har i hvert fald en ide om, hvordan stedet skal være.
 – Du ved bare ikke, hvor det sted er. 
Og du kender ikke vejen dertil.

Du griber bilnøglerne. 

Binder et bind for dine øjne.

Starter bilen og drøner af sted.

(Og bliver enormt overrasket over, at du ender med bilsnuden mast imod et vejtræ).

* * *

Kunstnere der tror, at det hele sker af sig selv, hvis blot de nu hygger sig med at male (når inspirationen er der) og bruger kræfter på at ligne en rigtig kunstner-type, der lever på den ”rigtige” kunstner-måde – kommer aldrig  til det sted, de gerne vil nå frem til. 

At være professionel kunstner kræver altså:

At du tager dig selv og din kunst seriøst.

At du erkender, at du er nødt til at være organiseret og disciplineret i dit liv, – således du kan være FRI i din kunst.

Tag bindet af øjnene og tænd din gps

Her er tre metoder, der kan hjælpe dig på vej til at få struktur på dit kommende liv som professionel kunstner:

1. Gør status

Sæt dig ned og se helt konkret bagud på, hvad du indtil nu har opnået med din kunst.
Tag øvelsen seriøst og skriv de ting ned, du allerede har opnået. 
(Det kan være alt fra at have malet dit første maleri – til at være blevet god til en særlig teknik – eller måske du har udstillet et eller flere steder - eller noget helt fjerde).

2. Sæt mål

Sæt dig ned og overvej, hvad det egentlig er for et sted, du gerne vil hen med din kunst. Hvad er det, du gerne vil? Glem alt om ”pæne-pige(m/k)”-beskedenheden. Hvad er det, DU gerne vil?
Måske kan det føles en smule overvældende at skulle tænke sådan.

Men

Hvis du ikke skriver adressen i din gps på det sted, du gerne vil hen – ja, så kan gps´en ikke guide dig derhen.

3. Tag de første bevidste skridt

Nu du er begyndt a have en fornemmelse af, hvor du gerne vil hen, – så skal du finde ud af, hvad du skal gøre, for at tage det første skridt.

Her er det, der skal konkret handling på.

Skal du kontakte et udstillingssted? Øve en teknik eller noget helt andet? 
Uanset - så skal der handling på nu.

Og ja, du må faktisk gerne nippe til et glas rødvin, imens du skriver ned. 😉