Juli måneds kunstner i
Kunstskolen Annes Atelier:
Isabelle Strauss
Vi har startet på ti sætninger, som månedens kunstner fuldfører og uddyber.
Mit navn er Isabelle Strauss og jeg er kunstner fordi:
Jeg har fra min tidligste barndom brugt kreativiteten som et univers, hvor jeg fandt ro og glæde, en måde at udtrykke mig på. Min egen verden, hvor tid og sted ikke fandtes.
At være kreativ er noget, jeg bare ikke kan lade være med. Det er en del af mit DNA, og er en naturlig del af mig. Det er flødeskummet i mit univers.
Ligegyldigt hvad jeg laver, er kreativitet en del af det. Om det bare var at stå foran klædeskabet om morgenen, for at beslutte hvad jeg skulle have på, dække et bord, arrangere blomster, min have eller lave nye formularer på arbejdet. Processen giver mig bare så megen energi, at jeg ofte bobler af glæde.
Jeg har været kunstner siden...
Jeg har været kreativ siden barndommen. Det tog fart i mine teenageår, hvor jeg tegnede modeller og designede tøj, for derefter at lave mine egne kreationer. En uddannelse på Kunsthåndværkerskolen var ikke en sikker vej, syntes mine forældre, derfor blev det indenfor bank og finans, jeg fik min uddannelse. Jeg har brugt kreativiteten, så snart jeg kunne, både i mit arbejde og min fritid.
Over årene har jeg beskæftiget mig med mange ting. Tegning, syning, mode, glasfusion, blomster og patchwork.
Kunstner blev jeg først i slutningen af 90’erne, da jeg ville tilbage til min barndoms glæder. Det blev akvarel, jeg startede med. Jeg ville udfordre mig selv, med at gå i gang med at bruge farverne (Farverne havde jeg tidligere benyttet og haft stor glæde af, når jeg syede, men var meget usikker, om jeg kunne gengive dem i billeder). Jeg meldte mig til et akvarelkursus. Alle blomsterne, fra de tidligste om foråret, blev foreviget på akvarelpapir. Det blev til rigtig mange billeder de næste mange år. Dette gav mig en fortrolighed i brugen af farvepaletten.
I 2010 arvede jeg en ordentlig stak olietuber, pensler og lærreder. Dette var start skuddet til at prøve at arbejde med dette middel. Bøger om hvordan man arbejder med olie blev læst og så var der ikke andet end at gå i gang. Ulempen for mig var, at det tog lang tid at tørre, inden jeg kunne komme videre med næste fase i billedet. Løsningen blev at gå over til akryl, som passer bedre til mit temperament. (Jeg er ikke verdens mest tålmodige person).
For at lære hvordan man arbejder med disse medier og hvilke teknikker der fandtes, gik jeg i nogle sæsoner hos en kunstner i København. Det gav blod på tanden til at fortsætte. Dog blev jeg ikke nok inspireret, der var for megen hygge og ikke nok udvikling. I forbindelse med at jeg gik på efterløn og vi flyttede til Dronningmølle i Nordsjælland, Googlede jeg hvad der fandtes at muligheder, for at dygtiggøre mig og min redning blev, da jeg fandt Kunstskolen Anne Atelier.
En typisk dag, hvor jeg arbejder med min kunst foregår sådan:
Jeg har et dejligt værelse, hvor jeg kan arbejde, hvilket gør, at jeg kan gå derind, når det passer mig. Det er mest i vinterhalvåret at jeg maler, hvor udendørslivet og haven ikke trækker så meget i mig.
Jeg maler om eftermiddagen gerne i flere timer, afbrudt af nogle pauser, hvor jeg lige skal en tur i haven og have luft. Kaffe eller te er lavet og anlægget spiller jazz eller klassisk musik. De remedier jeg skal bruge er lige i nærheden, så der det bare at fordybe sig.
Jeg arbejder kun på et værk ad gangen, så jeg kan give det min fulde opmærksomhed. Tit starter jeg på et blankt lærred og kommer en del farver på og ser, hvor det bringer mig hen. Jeg har ingen idé fra starten, hvad det vil blive til, Jeg lader farverne tale til mig. Andre gange har jeg en meget defineret ide om, hvad billedet skal indeholde. For tiden øver jeg med portrætter, hvor jeg nørder med detaljerne. At gå i dybden har en næsten meditativ effekt på mig.
Det bedste jeg ved, er:
Når det kører for mig, inspirationen flyder og det lykkes at få det udtryk i billedet, som jeg vil have. At jeg kan lukke alle gøremål ude, at slippe kontrollen og hengive mig til det, jeg allerhelst vil beskæftige mig med.
Det værste jeg ved, er:
Når tusind tanker flyver rundt i hovedet og forhindrer mig i at finde den indre ro og derved stå foran lærredet med maleblokering. Her hjælper det at slippe det og gå en tur, at få blæst tankerne væk. At føle hvad nu?
At jeg ikke er god til at prioritere min kunst, når andre forpligtelser trænger sig på.
Jeg er blevet allermest inspireret af:
Første gang, for mange år siden, da jeg var på museet ”Jeux de Paume” og senere på Quai D’Orsay, Paris hvor jeg oplevede de franske impressionister. De var en øjenåbner for mig. Jeg var helt fortryllet af farverne, de står mit hjerte nær.
Jeg går en del på museer og kunstudstillinger, de er til stor inspiration for mig. At opleve hvorledes andre kunstnere arbejder og håndterer farverne og lyset på.
Louisiana i Humlebæk har jeg et helt specielt forhold til. Hele min barndom holdt vi sommerferie i nærheden. Jeg havde meget ofte min gang i aktivitetslokalet for børn, her var et eldorado af materialer. Jeg elskede simpelthen at se på kunsten og selv tegne/male.
En anden stor inspirationskilde er farver. Farverne i naturen i de forskellige årstider. Farverne jeg oplever på mine rejser. Jeg tager rigtig mange billeder, når jeg færdes i naturen og dem bruger jeg til inspiration.
Om 5 år vil du kunne opleve mine værker: I flere udstillinger og i private hjem.
For mig er god kunst:
Når billedet taler til mig, at jeg bliver draget af det. At blive betaget af farvesammensætningen. Det sætter følelserne i gang.
Når kunstneren har gjort sig umage.
Det bedste ved Kunstskolen Annes Atelier er for mig:
At det har givet mig adgang til uvurderlig viden.
Seminarerne udfordrer mig i områder, jeg før ikke har turdet bevæge mig ind i. Bl.a. maling af portrætter. Det pirrer min nysgerrighed.
At man kan sparre med de mange dygtige medkunstnere og få kvalificeret feedback om det, man går rundt og laver.
Lære nye teknikker som jeg kan bruge i mine billeder.
Men mest at alt giver det mig mulighed for at udvikle mig.
Det bedste råd jeg har til andre kunstnere er:
Fat mod, vær nysgerrig og tro på dig selv. Bliv ved til det lykkes, måske ikke første gang, men vil du det, skal det nok lykkes.
Kunstskolen Annes Atelier: